Alice Dellal

And it always is;

Victoria’s Secret Fashion Show 2009

You should try to be happy!

Complicated

Egentlig ville man så inderligt gerne ligge ansvaret over i andres hænder. Give dem ansvaret for de ting du aldrig har eller fik gjort. Men det er jo ikke deres ansvar. Det er ikke deres problem. Selvom man så inderligt ønskede at det var.. Når det kommer til stykket så er man alene. Alle mennesker er alene. De står med deres eget liv i hænderne, deres eget ansvar og handlinger. Lige meget hvor tæt de er på et andet menneske, vil det aldrig kunne blive dette menneskes ansvar. Jeg har gjort sådan med få mennesker mange gange. Måske fordi jeg er for svag til selv at stå med mit eget ansvar i hånden. Eller for svag til at gøre noget ved det. Men de har det med at blive en så stor del af mit liv, at jeg regner med dem på den måde. Når jeg så en dag får et wake up call, og indser at sådan fungere verden bare ikke lille Christina. Så slår det mig. Den eneste man i virkeligheden har, er sig selv. Hvor meget kan man i virkeligheden forvente af andre mennesker? Kan man forvente alt. Det ville jeg ønske man kunne. Jeg er alt for god til at støtte mig alt for meget op af andre mennesker. Og hvis de har en stor del af mig i hænderne, og taber den del – får jeg et helvedes besvær med at finde det hele igen og samle det. Og jeg vil aldrig kunne samle det som det var før. For det former sig anderledes, alt efter hvem der har haft det mellem hænderne. Folk er så forskellige. Ingen er ens. Og ene og alene af den grund er det særdeles underligt at jeg har, kunne finde mere end en person der har, kunne komme så tæt på mig. 

Jeg vil så gerne være en del af noget. En del af noget der får mig til at føle mig speciel. Jeg hader ikke at have noget fast at falde tilbage på.

How does it feel..

Jeg sidder og hører Avril Lavigne, alle hendes gamle numre. Dem fra albummet ”Let it go” og ”Under my skin”. ”Under my skin” var min favorit, jeg elskede alle hendes numre. ”Slipped away” havde en speciel betydning for mig. Den mindede mig om min farfar som på daværende tidspunkt var gået bort pga. kræft. Som senere hen min morfar og mormor også gjorde.

Sangen er ikke længere kun dedikeret til min farfar. Men til dem alle tre. Min farfar, morfar og mormor:

Na na
Na na na na na

I miss you
Miss you so bad
I don’t forget you
Oh it’s so sad.

I hope you can hear me
I remember it clearly.

[Chorus]
The day you slipped away…..
Was the day i found
It, won’t be the same
Oh

Na na
Na na na na na

I didn’t get around to kiss you
Goodbye on the hand
I wish that I could see you again
I know that I can’t ooooooooooooh
I hope you can hear me
Cause I remember it clearly

[Chorus]
The day you slipped away…
Was the day i found
It, won’t be the same
Oh

I’ve had my wake up
Won’t you wake up
I keep asking why.
And I can’t take it
It wasn’t fake it
It happened you passed by

Now you’re gone
Now you’re gone
There you go
There you go
Somewhere I can’t bring you back
Now you’re gone
Now you’re gone
There you go
There you go
Somewhere you’re not coming back

[Chorus]X2

Na na
Na na na na na

I miss you.

Men i hvert fald, sangen ”Nobody’s home” mindede mig om en speciel dag .. Hvad må jeg ha’ været dengang. 13 år ca.? Maks. 14. Jeg havde endnu engang haft en skænderi med min far. Jeg var blevet rigtig ked af det, og dengang skar jeg jo i mig selv – over det mindste.. Jeg løb ud i entreen, mens jeg hørte min MP3 – åh ja, min højt elskede MP3, elskede den over alt på jorden. Fik aldrig lov til at få en iPod.  Da jeg var på vej ud af døren, kom min mor løbende efter mig. Jeg kan huske hun holdte mig fast, og holdte om mig mens jeg græd og græd. Og mens den sang spillede i mine øre. Så man kan vidst roligt sige at den sang vækker minder. Det var første gang nogensinde min mor holdte fast i mig, og ikke lod mig gå. Første gang og desværre også sidste gang.

årh :’(

http://1x.com/photo/27625/

den skal ses, tryk på linket.

HOWDY

I imagined our insane, amazing, beautiful future and it’s all that I want. You were different. I, on the other hand, wanted it all so bad.

(now it’s just me, thinking hsliusnavihsg again..)

…

…

It’s just the way our fingers intertwined was perfect. It felt warm and soft and right. You understood me. You just got me, right from the start.

Jeg er..

Så træt af møgforkælede møgunger.

Skyd dig selv søde. :-* møs!